Første spørgsmål som ny bruger, så håber jeg bidrager efter hensigten.
Jeg har et problem med at lære webside-fremstilling, fordi mange eksempler er alt for indforståede, eller avancerede om man vil.
Jeg starter stort set fra bunden, men har samtidig en god ide om, hvor jeg gerne vil hen.
NemProgrammering giver nogle gode basis-eksempler, men alligevel har hver bruger jo sin ide om, hvad han/hun vil ende med.
Jeg har søgt sider op go ned på google, læst mig gennem tonsvis af eksempler, og sågar anskaffet en CSS bog for dummies, der
dog var en ringe investering.
Nu har jeg efterhånden fundet ud af, hvad html5 og CSS3 indebærer, og mit ønske burde kunne løses.
Problem:
Jeg har et billede på 1650x1080px som jeg via stylesheet vil styre i min html5-fil. Jeg ville jo allerhelst have, at billedet altid fyldte hele
baggrunden, men det kan give problemer ved 4:3, når det er 16:10 størrelse. Jeg har stylet en baggrundsfarve, så at der kan ses bjælker,
når formatet ikke passer.
Jeg har prøvet at lave restriktioner med hhv. cover og contain, men det virkede ikke, for jeg får rullebjælker alligevel.
Jeg vil have billedet til at stretche (skalere) uden at ødelægge aspect ratio, og jeg vil bevare bredden mest muligt, og derfor gerne ende
med en top- og bundbjælke, når billedet ses på et 4:3 format. Desuden skal baggrunden altid centrere.
Jeg har skrevet mine parametre ind i stylesheetet som et body-tag med link til billede, baggrundsfarve og et no-repeat.
Kan nogen skrive de parametre, som jeg ellers skal tilføje?
Ultimativt vil jeg gerne skalere med en max-værdi på billedets originale proportioner, men gøres det rigtigt, vil man vel kunne formindske det
helt ned i mobil-tlf. størrelse?



