Information om denne video
Underviser: Jeppe Borggaard Jørgensen
I denne video kigger vi på include og require funktionerne i PHP. Læg mærke til, hvor nemt det er at splitte funktioner eller kodestykker op og gemme dem i separate filer. Du kunne f.eks. også have hele områder af din side gemt i en separat fil, som du så inkluderer på alle dine sider. På denne måde kan du nemt opdatere netop dette område på alle din sider på tværs af hele hjemmesiden. Dette kunne eksempelvis være din header eller footer, som ofte er ens på alle sider. Vi anbefaler, at du laver øvelserne nedenfor, så du får en fornemmelse af hvordan include og require kan anvendes til mange forskellige ting.
Øvelser:
1 - Lav en ny PHP fil kaldet funktioner.php, som indeholder 2-3 funktioner (du bestemmer selv hvordan de skal fungere).
2 - I din index.php fil, skal du include funktioner.php filen, og prøve at kalde ALLE funktioner for at se det virker.
3 - Lav nu en ekstra PHP fil kaldet “nySide.php”, og kræv (require) at funktioner.php filen også bruges heri. Prøv igen at kalde alle funktioner.
4 - Lav to filer kaldet header.php og footer.php og opret indhold i disse. Inkluder disse henholdsvis øverst og nederst i to nye sider kaldet side1.php og side2.php. Åben begge sider i din browser, og se at de ser ens ud. Prøv at ændre indholdet i header.php, og se hvordan denne ændring nu slår igennem på begge din sider. Dette viser, hvor nemt det er at opdatere indhold på mange sider ad gangen, hvis man anvender PHP include til at centralisere sit indhold.
Video tags: